tirsdag den 18. november 2014

Det er som om...

...at de danske bogbutikker i højere grad får øjnene op for en anden kundegruppe -et andet marked. Nemlig markedet for engelske bøger. Før i tiden var det meget begrænset hvad der befandt sig på disse hylder, enkelte inspirationløse paperbacks uden særlig tiltrækningskraft. Efter en tur rundt i Aalborg by, på jagt efter læsestof, gik det op for mig, at antallet af hylder med engelske bøger stiger.
 

Velkendte forfattere dukker op på hylderne, og lokker bogelskerne til. Jeg synes det er fantastisk at se interessen for engelsk litteratur påvirke boghandlernes indkøb. Jeg havde en kort samtale med en ansat i Arnold Busck, som fortalte at de i høj grad har opfanget læsernes interesse for de engelske bøger - og at vi i fremtiden kan forvente at se mere. En fryd for mine øre, da der bare er nogle bøger der fungere bedst for mig på deres originalsprog (og så er de jo også lidt mere til at overkomme i pris). Jeg håber at udvalget bliver endnu større, og endnu mere varieret. Da jeg var en tur i Bog&ide, blev jeg helt overrasket over at se Penguin-books på hylden. En behagelig overraskelse for Penguin-elskere som jeg.


Klassisiske børnebøger, som ofte er set på diverse bogblogs optager pladsen, og indbyder til fordybelse i et velkendt eventyr. For det meste er det paperbacks der kommer hjem til de små danske butikker, men indimellem dukker der en flot hardback op. De små og lidt mere skrøbelige paperbacks vinder i pris, men tit og ofte koster hardbacks "kun" en 50'er mere - og disse har som oftest et noget pænere cover. Måske en dag, bliver der også sat lidt mere fokus på bogskønhed blandt bogbutikker - det ville være vidunderligt at se de smukke og eftertragtede Barnes&Nobles, Penguin clothbound classics og så mange andre.

  

Jeg efterlod mit hjerte, og løb efter min fornuft - ud af Arnold Busck! På hylden stod to bøger jeg har haft på min TBR-liste i lang lang tid. "Miss Peregrine's home for peculiar children" og "Hollow city".
Jeg havde slet ikke forventet at se disse i en dansk bogbutik, og de sælsomme billeder lokkede noget så grufuldt.

6 kommentarer:

  1. Ja, jeg har også bemærket at der dukker flere engelske bøger op i de danske boghandler. Sidste år lagde jeg mærke til at Arnold Busck for første gang havde engelske bøger i deres udsalgskatalog. Skøn udvikling, især når man ser på pris forskellen mellem danske og engelske bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Det er faktisk dejligt at have råd til at støtte boghandlerne!:)

      Slet
  2. Faktisk sælger Bog og Idé (eller var det Arnold Busck?!) Barnes and Noble Leatherbound Classics i deres forretning i Bruuns Galleri i Århus. Dog til en lidt dyrere pris end på de engelske sider. Jeg venter stadig i spænding til at disse også bliver købt ind i butikkerne i Aalborg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det rigtigt!? Årh, jeg håber virkelig også de kommer til Aalborg butikkerne!:D

      Slet
    2. Ellers må vi lave en road trip til Århus :)

      Slet
    3. Way ahead of you!;) jeg har lokket manden med til Århus torsdag i næste uge:P

      Slet