"Spiser du her?"
"Ja."
"Tager du det ikke med?"
"Nej, jeg spiser her."
"Kun dig?"
"Ja, kun mig."
"Jeg kan se du har reserveret én billet."
"Jep."
"Okay, indtil videre har du hele salen for dig selv."
"Skønt!"
"Så det er bare dig."
"Jep, det er bare mig."
I går besluttede jeg mig for, at jeg ville forkæle mig selv. Jeg ville give mig selv en middag og en tur i biografen, bare mig - og hvor var det fantastisk skønt!
Jeg var inde og se filmen "Far From The Madding Crowd," som er baseret på Thomas Hardys klassiske roman fra 1874. Thomas Vinterberg har instrueret, og dét med stor succes - efter min mening. Det er en utrolig smuk og dramatisk film, som foregår i 1800-tallets england. Her følger vi den unge Bathsheba Everdene, som lige har arvet sin onkels gård. Bathsheba er en handlekraftig og meget selvstændig kvinde, og styrer gården og landbruget med hård hånd. De daværende kønsroller gør, at den smukke nye landejer tiltrækker sig en del opmærksomhed. Snart er hun splittet mellem tre vidt forskellige bejlere, og opdager, at kærligheden har skygger.
Jeg fandt mig selv hypnotiseret af filmen, og var dybt betaget af både handling, musik og det visuelle. Den er så smuk, på alle leder og kanter, og utroligt bevægende! "Far From The Madding Crowd" har uventet sneget sig ind på mig, og dermed også på listen over yndlings film.
Er der nogle af jer der har været inde og se filmen, eller læst bogen, og hvad synes i?
Jeg læste bogen i april i forbindelse med den Read-a-long der var og for ganske nyligt var jeg inde og se filmen. Bogen havde jeg det meget ambivalent med det er en smuk kærlighedshistorie, men visse steder var den bare for langtrukken og kedelig.
SvarSletFilmen overgik fuldstændig mine forventninger, det er meget smuk film, hvor der er fokus på det sanselige, jeg synes Thomas Vinterbergs dogme-tid skinner lidt i gennem i den måde den er filmet på.
Thomas Hardy er meget beskrivende i bogen og bruger mange sider på at beskrive naturen og landskaber og det er så smuk gengivet i filmen. Jeg blev også helt opslugt af de smukke billeder. Faktisk kom jeg ud fra biografen med den mening at jeg bedre kunne lide filmen end bogen.
Sjovt at du var den eneste i hele salen ;) Da jeg var inde og se den i pinsen sammen med min søster, var der bare tre andre ud over os.
SletDer er virkelig mange der skriver, at de synes var SÅ overdrevet kedelig! Jeg kunne slet ikke få nok:D
SletVil helt sikkert give bogen en chance også! Så har jeg også en undskyldning for, at købe endnu en bog;) Den var virkelig smuk!
Ja, altså ved snart ikke hvad der var værst - at opdage, at jeg skulle sidde palle alene i den kæmpe sal? Eller at, ligesom jeg troede jeg havde det hele for mig selv, så kom der fandme et kærestepar og skulle sidde LIGE ved siden af mig, akavet siger jeg bare, haha!:D
De flyttede sig heldigvis efter 5 min!