Det gamle bogår

Nu er det næsten slut. Slut med år 2014. Det har været et helt fantastisk år. Der er sket så mange vidunderlige ting i forbindelse med opstart af min blog. Jeg har mødt skønne bloggerer, været til bogbloggertræf, anmeldt bøger for forfattere, og fået tilsendt bøger fra de sødeste forlags-mennesker!
Der er virkelig sket meget efter bloggen kom ind i mit liv, og jeg håber at år 2015 bliver mindst lige så spændende og begivenhedsrigt!

Jeg vil sige en stor tak til alle jer der læser med og efterlader søde kommentarer, i er med til at gøre det hele meget sjovere! Også en tak til alle dem der har en bogblog, og lader mig ransage jeres skriverier, billeder osv. Hos jer finder jeg inspiration til min læsning, og det er uvurderligt!

År 2014 var det år hvor jeg genfandt min læseglæde, og fandt ud af hvor meget bøger/læsning betyder for mig. Jeg har genfundet det univers hvor jeg føler mig hjemme, og det er hos og i bøgerne. År 2014 var det år hvor jeg fik mit eget lille hjemmebibliotek, som jeg er utrolig glad for. Det er også det år hvor jeg startede med at samle de smukke Barnes & Noble Leatherbound Classics - de har virkelig fået mig til at sætte pris på bogskønhed i alle dets former. Udover det, har året også været præget af en del engelsk lit. og jeg har virkelig fået blod på tanden efter mere; det vil sige at The Book Depository kommer til at tjene en masse dollars på mig;)

Jeg har fået læst 56 bøger i år, og er godt tilfreds. Jeg er helt sikker på at antallet forhøjes i år 2015, og jeg glæder mig enormt meget til at finde nye læseoplevelser!

 

 

Jeg ser frem til at fylde det næste år med endnu flere bøger, endnu mere læsning og litterære oplevelser! Jeg har trods alt lidt plads på hylderne der skal fyldes ud:)

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Jeg glæder mig til at tilbringe år 2015 i selskab med jer:)

Astrid - Woman Who Reads

Landline

"Landline", skrevet af Rainbow Rowell, udgivet 2014, 4/5 Stjerner.

Georgie elsker hendes mand Neal, men samtidig ved hun, at deres ægteskab længe har haft problemer. Neal elsker stadig Georgie, men han virker afventende og ulykkelig.

Sammen har de to døtre; Alice og Noomi - og sammen skulle de alle holde jul hos Neal's mor i Omaha. To dage inden afrejse, annoncerer Georgie, at hun ikke kan tage med. Hendes job kommer i vejen, og holder hende i Los Angeles.

Trods Neal's tydelige utilfredshed med dette, bliver hun tilbage, og vinker farvel til sin mand og børn.

Da Neal, Noomi og Alice drejer om hjørnet og forsvinder ud af syne, går det op for Georgie, at hun i det øjeblik muligvis definitivt har ødelagt deres ægteskab.

Georgie forsøger at holde fokus på sit arbejde, men en højest besynderlig opdagelse nærmest tryllebinder hende, og holder hende fanget - halvt i fortiden, halvt i nutiden.

Hun finder en anden måde at kommunikere med Neal på.

Gennem en magisk telefon, kan hun tale med Neal fra fortiden, og Georgie ser en mulighed for at redde stumperne af hendes ægteskab.

Kan det reddes? 

Er hun ved at blive skør, siden hun tror på en magisk telefon?

Og i så fald; er det meningen hun skal redde deres ægteskab, eller give slip på Neal så han kan blive lykkelig?

Det er første gang jeg læser en bog af Rainbow Rowell, og jeg er blevet lidt små-forelsket. "Landline" er en udsøgt kærlighedshistorie med et fint og anderledes plot. Netop dét gør, at dette ikke bare er en "typisk" "normal" kærlighedshistorie. Samtidig indeholder bogen humor, drama og sjove eksistenser og skøre familier - det kan jo næsten ikke blive bedre så! 

Der var punkter i bogen hvor jeg oplevede at være virkelig irriteret på Georgie, og synes at historien var en lille smule langtrukken. Georgie har en personlighed, som man både hader og elsker, har lyst til at ruske i, og give et lille kram. 

Det er helt klart en feel-good bog, som er hurtigt læst, og varmer hjertet og smilebåndet. Jeg kan roligt sige, at det bestemt ikke er sidste gang jeg skal mødes med Rainbow Rowell!

Et bogligt barndomsminde

Vi kender vist allesammen historien om familien Ingalls i "Det lille hus på prærien". Sammen med Laura og hendes familie har vi grædt, grinet, glædet os og ikke mindst følt kampen for tilværelsen. Den dag i dag, bliver jeg stadig helt opslugt af historien, og mine egne barndomsminder vælter frem. Det var blandt disse bøger jeg fandt min læseglæde, og hvert år til jul ønskede jeg mig den næste bog, og den næste, og den næste...
Fra det øjeblik jeg åbnede en af disse bøger, var jeg forsvundet i en anden verden. Jeg var (i mit hovede) bedste veninder med Laura, og vi løb omkring i bakkerne, fiskede ved søer, og svingede med benene ud over små broer.
Selvom Laura er/bliver voksen i disse bøger, formår hun stadig at beholde de egenskaber jeg elskede ved hende da hun var barn.

Skrevet af Roger Lea Macbride, første bind i serien udgivet 1998 ved Forlaget Carlsen.

Det jeg bedst kan huske var, at jeg voksede op med Laura. I disse bøger hører vi om Laura og hendes mand Almanzo - og deres fælles datter, Rose.
Laura og Almanzo forsøgte ihærdigt at skabe sig en tilværelse i South Dakota, men tørke og brænd hærgede deres gård, og parret besluttede sig for, at prøve lykken andetsteds.

Jeg helt-op-til-månen-og-tilbage-igen ELSKER disse bøger! For mig symboliserer de bogskønhed, nostalgi, og mest af alt min kærlighed til bøger. Bøgerne er slidt ned af begejstring, af hænder der har knuget om dem når historien var særlig spændende, de vidner om et barn der har elsket hvert et ord og hver en side. Engang imellem har forfatteren tilføjet en stemningsfuld sort/hvid tegning, som binder sig til historien, hvilket bare gør dem endnu smukkere.

For mig er de her bøger magiske, idet jeg aldrig glemmer deres betydning for mig som barn, og for mig som voksen den dag i dag. De står pænt og synligt på boghylden, så jeg til hver en tid kan kigge på dem, og blive mindet om hvorfor jeg elsker historier, og hvorfor jeg læser.

Tidligere var det Laura Ingalls der skrev bøgerne om sit liv, men lige som hun blev gift med Almanzo forsvandt hendes skriverier, og historien om Laura stoppede. Indtil at datteren Rose's stedsøn besluttede at gøre historien færdig. Hvor er jeg taknemmelig for, at han gjorde det!

"Mit år med Freya"

Anna drømmer om at flytte til Provence sammen med sin mand Tobias, og det barn de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid, da datteren Freya bliver født med alvorlige handicap.
Trods datterens tilstand, vælger de at flytte til Frankrig - i et forsøg på at flygte fra realiteterne. Realiteterne indhenter dem dog hele tiden igen og igen. Økonomien rækker ikke til drømmehuset, så parret må nøjes med en afsides ruin på en vindblæst bakketop i Languedoc.

Imens vi følger Anna og Tobias gennem deres stadier af sorg, fornægtelse, vrede og afmagt i forhold til deres handicappede barn, følger vi også årstiderne i Languedoc.
Blæst, regn, hede og tørke ødelægger Anna's hårdt dyrkede afgrøder, som hun kæmper for at høste og konservere - vel og mærke i et køkken der konstant hjemsøges af mus eller det, der er værre.

Begge forældre er flere gange ved at smide håndklædet i ringen, men en ny dybde opstår i deres forhold til hinanden og menneskerne omkring dem.

"Mit år med Freya", skrevet af  Saira Shah, udgivet 2013, 4/5 Stjerner.

NEJ! hvor gjorde den her bog mig bare hidsig og ked af det. Jeg var ved at opgive den flere gange, fordi den var så grusom og i total uoverensstemmelse med mine egne overbevisninger.

Selvfølgelig elsker en mor sit barn, uanset om det er handikappet eller ej. Det spiller ingen rolle om hun fejler det ene eller det andet, det er dit barn, det er perfekt som det er, og du giver det ubetinget og uendelig kærlighed. Færdig bum! - min mening!

Det er det til dels stadigvæk, men jeg har tilføjet et par afstikkere.

Hvor må det også være modbydeligt og utænkeligt tragisk og trist at få et svært handicappet barn, og føle sig alene i verden. Er det tilladt for en mor at elske til et vist punkt? Anna og Tobias fortæller hvad tusinder af forældre føler; det de holde for sig selv og aldrig siger højt!

citat: "Det her barn er alligevel fortabt".

citat: "Jeg vil ikke være mor til et handicappet barn!"

citat: "Hun er en dom på livstid".

citat: "Hvis vi efterlader hende på hospitalet, så skal de sociale myndigheder træde til og finde en plejefamilie..."

En historie om tab, sorg, kærlighed, og opdagelsen af nye lag i mennesket.

Jeg forsøger virkelig at komprimere min tekst, men der er så meget at sige om den her bog. Man får et tydeligt og smukt billede af Languedoc, og deres kamp for overlevelse. Nok er den barsk og til tider grusom, men den indeholder en vigtig påmindelse til os der læser.

Hvem vil DU rent faktisk gerne have i din seng en søvnig søndag morgen?

Min måned med bøger

November er fløjet forbi, og pludselig står december og banker på døren! Min måned har været præget af bogshopping, anmeldereksemplarer og bøger på hylden. Jeg har ikke fået læst så mange bøger som jeg plejer, muligvis fordi nogle har været lidt "tykke" bøger.
Ikke desto mindre har jeg haft en del rigtig gode læseoplevelser, bøger som jeg virkelig har nydt at læse!

"The Girl You Left Behind" af Jojo Moyes.
Endnu et gribende værk af Jojo Moyes, så fuld af kærlighed, men alligevel lidt anderledes end hendes tidligere udgivelser. Jeg kan kun anbefale den til Jer der læser med!

"Spillet om sirenen" af Pernille Vørs.
En erotisk roman som med sikkerhed vil bringe varmer kinder med sig!

"Amerikanske Guder" af Neil Gaiman.
Jeg har endnu ikke kunne blive enig med mig selv, om hvad jeg mener om denne bog. Den efterlod mig følelsesløs, og uden ord. Den var god, men hvor god den var kan jeg altså ikke helt finde ud af.

"Den Fredløse" af C. Evytt.
Jeg er så glad for at jeg valgte at anmelde netop denne bog fra Tellerup, den var så eventyrlig, barsk og gav virkelig sin læser tankestorm.

"The Blue Castle" af L.M. Montgomery.
Dette er helt klart månedens bedste bog! Denne historie er SÅ vidunderskøn, og den sidder stadig i mig!

"Peter Pan og Wendy" af J.M. Barrie
Gensynsglæde med barndommen er altid kærkomment hos mig. Jeg bliver aldrig træt af historien om Peter Pan. Den lod mig forsvinde hen i en evig godnathistorie fuld af mod, latter, eventyr og barnlighed.

"Den kærlighed som sætter fri" af Francine Rivers. - bogen er ikke med på billedet da den pt. er udlånt til min søster.
Denne bog overraskede mig faktisk en del. Jeg valgte tilfældigt at købe den, da titlen lød spændende. Den stod længe på min hylde, før jeg endelig tog mig sammen og befriede den for støvet. Jeg var opslugt, fanget og forelsket i historien.

Alt i alt fik jeg læst 7 bøger i løbet af november, og jeg glæder mig allerede til at se hvad decembers læsning byder mig. Jeg har lige færdiglæst "Mit år med Freya", anmeldelse under udarbejdning, og kommer på bloggen i morgen.

The Blue Castle

"The Blue Castle", skrevet af L.M. Montgomery, udgivet 2014, 5/5 Stjerner.

Valancy Stirling er endnu ikke blevet gift, trods sine 29 år. Valancy har endda aldrig før prøvet at være forelsket eller eftertragtet. Familien og samfundet omkring hende, opfatter hende som en gammeljomfru, uden muligheder for et andet liv. Hun lever sammen med sin dominerende mor i et gammelt hus, og bliver dikteret og undertrykt dag ud og dag ind. Valancy vågner på sin fødselsdag med en knugende fornemmelse i maven, og en følelse af håbløshed. Hun græder stille tårer, for sit spildte liv. Det eneste sted Valancy oprigtigt føler sig lykkelig, er i hendes drømme om det blå slot; her er alt som hun ønsker det skal være, og her flygter hun hen for, et øjeblik, at slippe ud af hendes monotone liv. En anden trøst finder hun i bøgerne af John Foster, når hun en sjælden gang for lov at læse. Netop som Valancy slipper håbet om et frit liv, sker der noget. Et besøg hos lægen og et brev ændrer alt for hende, og hun tvinges til at se fremtiden i øjnene. Valancy finder for første gang i sit liv styrke og mod til, at gøre tingene på sin egen måde.

Denne historie har virkelig sat sine spor i mig. Den mindede mig om vigtigheden af at leve sit liv, som om hver dag var den sidste. Hvordan man ikke skal bekymre sig om, eller bruge tid på ligegyldigheder. Jeg tror at L.M. Montgomery har husket netop dette, og ønsker at minde os andre om det. Det er nemt at glemme i vores travle liv, at det der i virkeligheden tæller, er kærligheden til os selv og andre, følelsen af lykke og gøre det man har lyst til. Vi skal så mange ting, vi har så mange pligter, men vi må aldrig glemme at vores tid er dyrebar!

Historien minder på sin vis en del om Jane Austens, da den f.eks. indeholder de sjoveste og mest karikerede personligheder, det lille landsbysamfund der elsker sladder, og alle de uskrevne regler i selskabslivet. Historien indeholder utallige melodramatiske udbrud fra familiemedlemmer, forfærdede og chokerede over Valancy's pludselige uanstændige person. De mener alle, at hun er blevet skør, og er blinde for det faktum, at Valancy for første gang i sit liv er klogskaben selv.

Med de smukkeste og mest detaljerede beskrivelser, som er et af L.M.'s kendetegn, fanger hun os i en fortryllende historie som er umulig at slippe. L.M. formår at binde den perfekte sløjfe på en historie, en sløjfe så smuk, så nænsom og blid, men alligevel stormende kraftfuld.  

For Valancy er det vigtigt, at udnytte de dage hun har tilbage, da hun får at vide at hun snart vil dø. Døden giver hende viljen til at gå imod hendes familie, bryde med konventionerne og følge sine egne vegne. Hun føler ingen sørgmodighed over, at hendes liv snart vil ende, tværtimod føler hun sig lettet for alle byrder. Kun med døden i sigte, kan Valancy leve.

"Who would endure lifte if it were not for the hope of death?"