onsdag den 31. december 2014

Det gamle bogår

Nu er det næsten slut. Slut med år 2014. Det har været et helt fantastisk år. Der er sket så mange vidunderlige ting i forbindelse med opstart af min blog. Jeg har mødt skønne bloggerer, været til bogbloggertræf, anmeldt bøger for forfattere, og fået tilsendt bøger fra de sødeste forlags-mennesker!
Der er virkelig sket meget efter bloggen kom ind i mit liv, og jeg håber at år 2015 bliver mindst lige så spændende og begivenhedsrigt!

Jeg vil sige en stor tak til alle jer der læser med og efterlader søde kommentarer, i er med til at gøre det hele meget sjovere! Også en tak til alle dem der har en bogblog, og lader mig ransage jeres skriverier, billeder osv. Hos jer finder jeg inspiration til min læsning, og det er uvurderligt!

År 2014 var det år hvor jeg genfandt min læseglæde, og fandt ud af hvor meget bøger/læsning betyder for mig. Jeg har genfundet det univers hvor jeg føler mig hjemme, og det er hos og i bøgerne. År 2014 var det år hvor jeg fik mit eget lille hjemmebibliotek, som jeg er utrolig glad for. Det er også det år hvor jeg startede med at samle de smukke Barnes & Noble Leatherbound Classics - de har virkelig fået mig til at sætte pris på bogskønhed i alle dets former. Udover det, har året også været præget af en del engelsk lit. og jeg har virkelig fået blod på tanden efter mere; det vil sige at The Book Depository kommer til at tjene en masse dollars på mig;)

Jeg har fået læst 56 bøger i år, og er godt tilfreds. Jeg er helt sikker på at antallet forhøjes i år 2015, og jeg glæder mig enormt meget til at finde nye læseoplevelser!

 

 







Jeg ser frem til at fylde det næste år med endnu flere bøger, endnu mere læsning og litterære oplevelser! Jeg har trods alt lidt plads på hylderne der skal fyldes ud:)

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Jeg glæder mig til at tilbringe år 2015 i selskab med jer:)

Astrid - Woman Who Reads


10 kommentarer:

  1. Det har også været dejligt, at lære dig og din blog at kende :) Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår og glæder mig til at følge med på din blog i det nye år :)

    SvarSlet
  2. I lige måde! Dejligt du læser med:)

    SvarSlet
  3. Jeg er virkelig også glad for, jeg har lært din blog at kende. Jeg nyder i hvert fald at læse med herinde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun sige i lige måde Simone! Jeg kan i hvert fald med sikkerhed sige, at jeg er en fast læser hos dig igen i år 2015:)

      Slet
  4. Wauw, sikke nogle smukke bøger. Har du nogle planer om din læsning i 2015? Bestemte bøger? :) Jeg har netop startet en blog om bøger for et par dage siden - håber du vil kigge forbi. Den hedder : Ordfraenbibliofil.wordpress.com.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til!:) og mange tak, bøger er simpelthen det smukkeste!! Jeg tænker at lave et indlæg om mine læseplaner/mål for 2015 snarest muligt! Glæder mig til at følge med på din nye blog:)

      Slet
  5. Jeg håber du kommer til at anmelde en eller to af mine bøger i år, alt efter hvor meget jeg når at udgive :-) Jeg har i hvert fald været super glad for din anmeldelse i 2014! Godt nytår og skøn bogblog du har Astrid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare super dejligt at høre! Og jeg står i hvert fald klar til at læse og anmelde alt hvad du kommer med;) jeg skal jo vide hvad der sker!! Hihi... Godt nytår til dig også! - skønt du besøger bloggen!

      Slet
  6. Sikke mange gode, smukke og lækre bøger du har på dine reoler! Jeg elsker bare bøgerne fra Barnes and Noble:0)
    Et forsinket godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Er også helt forelsket i de smukke læderindbundne skønheder!:) et forsinket godt nytår til dig også!!

      Slet