"Mit år med Freya"

Anna drømmer om at flytte til Provence sammen med sin mand Tobias, og det barn de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid, da datteren Freya bliver født med alvorlige handicap.
Trods datterens tilstand, vælger de at flytte til Frankrig - i et forsøg på at flygte fra realiteterne. Realiteterne indhenter dem dog hele tiden igen og igen. Økonomien rækker ikke til drømmehuset, så parret må nøjes med en afsides ruin på en vindblæst bakketop i Languedoc.

Imens vi følger Anna og Tobias gennem deres stadier af sorg, fornægtelse, vrede og afmagt i forhold til deres handicappede barn, følger vi også årstiderne i Languedoc.
Blæst, regn, hede og tørke ødelægger Anna's hårdt dyrkede afgrøder, som hun kæmper for at høste og konservere - vel og mærke i et køkken der konstant hjemsøges af mus eller det, der er værre.

Begge forældre er flere gange ved at smide håndklædet i ringen, men en ny dybde opstår i deres forhold til hinanden og menneskerne omkring dem.

"Mit år med Freya", skrevet af  Saira Shah, udgivet 2013, 4/5 Stjerner.

NEJ! hvor gjorde den her bog mig bare hidsig og ked af det. Jeg var ved at opgive den flere gange, fordi den var så grusom og i total uoverensstemmelse med mine egne overbevisninger.

Selvfølgelig elsker en mor sit barn, uanset om det er handikappet eller ej. Det spiller ingen rolle om hun fejler det ene eller det andet, det er dit barn, det er perfekt som det er, og du giver det ubetinget og uendelig kærlighed. Færdig bum! - min mening!

Det er det til dels stadigvæk, men jeg har tilføjet et par afstikkere.

Hvor må det også være modbydeligt og utænkeligt tragisk og trist at få et svært handicappet barn, og føle sig alene i verden. Er det tilladt for en mor at elske til et vist punkt? Anna og Tobias fortæller hvad tusinder af forældre føler; det de holde for sig selv og aldrig siger højt!

citat: "Det her barn er alligevel fortabt".

citat: "Jeg vil ikke være mor til et handicappet barn!"

citat: "Hun er en dom på livstid".

citat: "Hvis vi efterlader hende på hospitalet, så skal de sociale myndigheder træde til og finde en plejefamilie..."

En historie om tab, sorg, kærlighed, og opdagelsen af nye lag i mennesket.

Jeg forsøger virkelig at komprimere min tekst, men der er så meget at sige om den her bog. Man får et tydeligt og smukt billede af Languedoc, og deres kamp for overlevelse. Nok er den barsk og til tider grusom, men den indeholder en vigtig påmindelse til os der læser.

Hvem vil DU rent faktisk gerne have i din seng en søvnig søndag morgen?