onsdag den 31. december 2014

Det gamle bogår

Nu er det næsten slut. Slut med år 2014. Det har været et helt fantastisk år. Der er sket så mange vidunderlige ting i forbindelse med opstart af min blog. Jeg har mødt skønne bloggerer, været til bogbloggertræf, anmeldt bøger for forfattere, og fået tilsendt bøger fra de sødeste forlags-mennesker!
Der er virkelig sket meget efter bloggen kom ind i mit liv, og jeg håber at år 2015 bliver mindst lige så spændende og begivenhedsrigt!

Jeg vil sige en stor tak til alle jer der læser med og efterlader søde kommentarer, i er med til at gøre det hele meget sjovere! Også en tak til alle dem der har en bogblog, og lader mig ransage jeres skriverier, billeder osv. Hos jer finder jeg inspiration til min læsning, og det er uvurderligt!

År 2014 var det år hvor jeg genfandt min læseglæde, og fandt ud af hvor meget bøger/læsning betyder for mig. Jeg har genfundet det univers hvor jeg føler mig hjemme, og det er hos og i bøgerne. År 2014 var det år hvor jeg fik mit eget lille hjemmebibliotek, som jeg er utrolig glad for. Det er også det år hvor jeg startede med at samle de smukke Barnes & Noble Leatherbound Classics - de har virkelig fået mig til at sætte pris på bogskønhed i alle dets former. Udover det, har året også været præget af en del engelsk lit. og jeg har virkelig fået blod på tanden efter mere; det vil sige at The Book Depository kommer til at tjene en masse dollars på mig;)

Jeg har fået læst 56 bøger i år, og er godt tilfreds. Jeg er helt sikker på at antallet forhøjes i år 2015, og jeg glæder mig enormt meget til at finde nye læseoplevelser!

 

 







Jeg ser frem til at fylde det næste år med endnu flere bøger, endnu mere læsning og litterære oplevelser! Jeg har trods alt lidt plads på hylderne der skal fyldes ud:)

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Jeg glæder mig til at tilbringe år 2015 i selskab med jer:)

Astrid - Woman Who Reads


mandag den 22. december 2014

Landline

"Landline", skrevet af Rainbow Rowell, udgivet 2014, 4/5 Stjerner.

Georgie elsker hendes mand Neal, men samtidig ved hun, at deres ægteskab længe har haft problemer. Neal elsker stadig Georgie, men han virker afventende og ulykkelig.
Sammen har de to døtre; Alice og Noomi - og sammen skulle de alle holde jul hos Neal's mor i Omaha. To dage inden afrejse, annoncerer Georgie, at hun ikke kan tage med. Hendes job kommer i vejen, og holder hende i Los Angeles.
Trods Neal's tydelige utilfredshed med dette, bliver hun tilbage, og vinker farvel til sin mand og børn.

Da Neal, Noomi og Alice drejer om hjørnet og forsvinder ud af syne, går det op for Georgie, at hun i det øjeblik muligvis definitivt har ødelagt deres ægteskab.

Georgie forsøger at holde fokus på sit arbejde, men en højest besynderlig opdagelse nærmest tryllebinder hende, og holder hende fanget - halvt i fortiden, halvt i nutiden.
Hun finder en anden måde at kommunikere med Neal på.
Gennem en magisk telefon, kan hun tale med Neal fra fortiden, og Georgie ser en mulighed for at redde stumperne af hendes ægteskab.

Kan det reddes? 

Er hun ved at blive skør, siden hun tror på en magisk telefon?

Og i så fald; er det meningen hun skal redde deres ægteskab, eller give slip på Neal så han kan blive lykkelig?


Det er første gang jeg læser en bog af Rainbow Rowell, og jeg er blevet lidt små-forelsket. "Landline" er en udsøgt kærlighedshistorie med et fint og anderledes plot. Netop dét gør, at dette ikke bare er en "typisk" "normal" kærlighedshistorie. Samtidig indeholder bogen humor, drama og sjove eksistenser og skøre familier - det kan jo næsten ikke blive bedre så! 
Der var punkter i bogen hvor jeg oplevede at være virkelig irriteret på Georgie, og synes at historien var en lille smule langtrukken. Georgie har en personlighed, som man både hader og elsker, har lyst til at ruske i, og give et lille kram. 

Det er helt klart en feel-good bog, som er hurtigt læst, og varmer hjertet og smilebåndet. Jeg kan roligt sige, at det bestemt ikke er sidste gang jeg skal mødes med Rainbow Rowell!

torsdag den 18. december 2014

Et bogligt barndomsminde

Vi kender vist allesammen historien om familien Ingalls i "Det lille hus på prærien". Sammen med Laura og hendes familie har vi grædt, grinet, glædet os og ikke mindst følt kampen for tilværelsen. Den dag i dag, bliver jeg stadig helt opslugt af historien, og mine egne barndomsminder vælter frem. Det var blandt disse bøger jeg fandt min læseglæde, og hvert år til jul ønskede jeg mig den næste bog, og den næste, og den næste...
Fra det øjeblik jeg åbnede en af disse bøger, var jeg forsvundet i en anden verden. Jeg var (i mit hovede) bedste veninder med Laura, og vi løb omkring i bakkerne, fiskede ved søer, og svingede med benene ud over små broer.
Selvom Laura er/bliver voksen i disse bøger, formår hun stadig at beholde de egenskaber jeg elskede ved hende da hun var barn.

Skrevet af Roger Lea Macbride, første bind i serien udgivet 1998 ved Forlaget Carlsen.

Det jeg bedst kan huske var, at jeg voksede op med Laura. I disse bøger hører vi om Laura og hendes mand Almanzo - og deres fælles datter, Rose.
Laura og Almanzo forsøgte ihærdigt at skabe sig en tilværelse i South Dakota, men tørke og brænd hærgede deres gård, og parret besluttede sig for, at prøve lykken andetsteds.

Jeg helt-op-til-månen-og-tilbage-igen ELSKER disse bøger! For mig symboliserer de bogskønhed, nostalgi, og mest af alt min kærlighed til bøger. Bøgerne er slidt ned af begejstring, af hænder der har knuget om dem når historien var særlig spændende, de vidner om et barn der har elsket hvert et ord og hver en side. Engang imellem har forfatteren tilføjet en stemningsfuld sort/hvid tegning, som binder sig til historien, hvilket bare gør dem endnu smukkere.

For mig er de her bøger magiske, idet jeg aldrig glemmer deres betydning for mig som barn, og for mig som voksen den dag i dag. De står pænt og synligt på boghylden, så jeg til hver en tid kan kigge på dem, og blive mindet om hvorfor jeg elsker historier, og hvorfor jeg læser.


Tidligere var det Laura Ingalls der skrev bøgerne om sit liv, men lige som hun blev gift med Almanzo forsvandt hendes skriverier, og historien om Laura stoppede. Indtil at datteren Rose's stedsøn besluttede at gøre historien færdig. Hvor er jeg taknemmelig for, at han gjorde det!



fredag den 5. december 2014

"Mit år med Freya"

Anna drømmer om at flytte til Provence sammen med sin mand Tobias, og det barn de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid, da datteren Freya bliver født med alvorlige handicap.
Trods datterens tilstand, vælger de at flytte til Frankrig - i et forsøg på at flygte fra realiteterne. Realiteterne indhenter dem dog hele tiden igen og igen. Økonomien rækker ikke til drømmehuset, så parret må nøjes med en afsides ruin på en vindblæst bakketop i Languedoc.

Imens vi følger Anna og Tobias gennem deres stadier af sorg, fornægtelse, vrede og afmagt i forhold til deres handicappede barn, følger vi også årstiderne i Languedoc.
Blæst, regn, hede og tørke ødelægger Anna's hårdt dyrkede afgrøder, som hun kæmper for at høste og konservere - vel og mærke i et køkken der konstant hjemsøges af mus eller det, der er værre.

Begge forældre er flere gange ved at smide håndklædet i ringen, men en ny dybde opstår i deres forhold til hinanden og menneskerne omkring dem.

"Mit år med Freya", skrevet af  Saira Shah, udgivet 2013, 4/5 Stjerner.

NEJ! hvor gjorde den her bog mig bare hidsig og ked af det. Jeg var ved at opgive den flere gange, fordi den var så grusom og i total uoverensstemmelse med mine egne overbevisninger.
Selvfølgelig elsker en mor sit barn, uanset om det er handikappet eller ej. Det spiller ingen rolle om hun fejler det ene eller det andet, det er dit barn, det er perfekt som det er, og du giver det ubetinget og uendelig kærlighed. Færdig bum! - min mening!
Det er det til dels stadigvæk, men jeg har tilføjet et par afstikkere.
Hvor må det også være modbydeligt og utænkeligt tragisk og trist at få et svært handicappet barn, og føle sig alene i verden. Er det tilladt for en mor at elske til et vist punkt? Anna og Tobias fortæller hvad tusinder af forældre føler; det de holde for sig selv og aldrig siger højt!

citat: "Det her barn er alligevel fortabt".

citat: "Jeg vil ikke være mor til et handicappet barn!"

citat: "Hun er en dom på livstid".

citat: "Hvis vi efterlader hende på hospitalet, så skal de sociale myndigheder træde til og finde en plejefamilie..."

En historie om tab, sorg, kærlighed, og opdagelsen af nye lag i mennesket.

Jeg forsøger virkelig at komprimere min tekst, men der er så meget at sige om den her bog. Man får et tydeligt og smukt billede af Languedoc, og deres kamp for overlevelse. Nok er den barsk og til tider grusom, men den indeholder en vigtig påmindelse til os der læser.

Hvem vil DU rent faktisk gerne have i din seng en søvnig søndag morgen?

torsdag den 4. december 2014

Min måned med bøger

November er fløjet forbi, og pludselig står december og banker på døren! Min måned har været præget af bogshopping, anmeldereksemplarer og bøger på hylden. Jeg har ikke fået læst så mange bøger som jeg plejer, muligvis fordi nogle har været lidt "tykke" bøger.
Ikke desto mindre har jeg haft en del rigtig gode læseoplevelser, bøger som jeg virkelig har nydt at læse!


"The Girl You Left Behind" af Jojo Moyes.
Endnu et gribende værk af Jojo Moyes, så fuld af kærlighed, men alligevel lidt anderledes end hendes tidligere udgivelser. Jeg kan kun anbefale den til Jer der læser med!

"Spillet om sirenen" af Pernille Vørs.
En erotisk roman som med sikkerhed vil bringe varmer kinder med sig!

"Amerikanske Guder" af Neil Gaiman.
Jeg har endnu ikke kunne blive enig med mig selv, om hvad jeg mener om denne bog. Den efterlod mig følelsesløs, og uden ord. Den var god, men hvor god den var kan jeg altså ikke helt finde ud af.

"Den Fredløse" af C. Evytt.
Jeg er så glad for at jeg valgte at anmelde netop denne bog fra Tellerup, den var så eventyrlig, barsk og gav virkelig sin læser tankestorm.

"The Blue Castle" af L.M. Montgomery.
Dette er helt klart månedens bedste bog! Denne historie er SÅ vidunderskøn, og den sidder stadig i mig!

"Peter Pan og Wendy" af J.M. Barrie
Gensynsglæde med barndommen er altid kærkomment hos mig. Jeg bliver aldrig træt af historien om Peter Pan. Den lod mig forsvinde hen i en evig godnathistorie fuld af mod, latter, eventyr og barnlighed.

"Den kærlighed som sætter fri" af Francine Rivers. - bogen er ikke med på billedet da den pt. er udlånt til min søster.
Denne bog overraskede mig faktisk en del. Jeg valgte tilfældigt at købe den, da titlen lød spændende. Den stod længe på min hylde, før jeg endelig tog mig sammen og befriede den for støvet. Jeg var opslugt, fanget og forelsket i historien.

Alt i alt fik jeg læst 7 bøger i løbet af november, og jeg glæder mig allerede til at se hvad decembers læsning byder mig. Jeg har lige færdiglæst "Mit år med Freya", anmeldelse under udarbejdning, og kommer på bloggen i morgen.


mandag den 1. december 2014

The Blue Castle

"The Blue Castle", skrevet af L.M. Montgomery, udgivet 2014, 5/5 Stjerner.

Valancy Stirling er endnu ikke blevet gift, trods sine 29 år. Valancy har endda aldrig før prøvet at være forelsket eller eftertragtet. Familien og samfundet omkring hende, opfatter hende som en gammeljomfru, uden muligheder for et andet liv. Hun lever sammen med sin dominerende mor i et gammelt hus, og bliver dikteret og undertrykt dag ud og dag ind. Valancy vågner på sin fødselsdag med en knugende fornemmelse i maven, og en følelse af håbløshed. Hun græder stille tårer, for sit spildte liv. Det eneste sted Valancy oprigtigt føler sig lykkelig, er i hendes drømme om det blå slot; her er alt som hun ønsker det skal være, og her flygter hun hen for, et øjeblik, at slippe ud af hendes monotone liv. En anden trøst finder hun i bøgerne af John Foster, når hun en sjælden gang for lov at læse. Netop som Valancy slipper håbet om et frit liv, sker der noget. Et besøg hos lægen og et brev ændrer alt for hende, og hun tvinges til at se fremtiden i øjnene. Valancy finder for første gang i sit liv styrke og mod til, at gøre tingene på sin egen måde.

Denne historie har virkelig sat sine spor i mig. Den mindede mig om vigtigheden af at leve sit liv, som om hver dag var den sidste. Hvordan man ikke skal bekymre sig om, eller bruge tid på ligegyldigheder. Jeg tror at L.M. Montgomery har husket netop dette, og ønsker at minde os andre om det. Det er nemt at glemme i vores travle liv, at det der i virkeligheden tæller, er kærligheden til os selv og andre, følelsen af lykke og gøre det man har lyst til. Vi skal så mange ting, vi har så mange pligter, men vi må aldrig glemme at vores tid er dyrebar!

Historien minder på sin vis en del om Jane Austens, da den f.eks. indeholder de sjoveste og mest karikerede personligheder, det lille landsbysamfund der elsker sladder, og alle de uskrevne regler i selskabslivet. Historien indeholder utallige melodramatiske udbrud fra familiemedlemmer, forfærdede og chokerede over Valancy's pludselige uanstændige person. De mener alle, at hun er blevet skør, og er blinde for det faktum, at Valancy for første gang i sit liv er klogskaben selv.
Med de smukkeste og mest detaljerede beskrivelser, som er et af L.M.'s kendetegn, fanger hun os i en fortryllende historie som er umulig at slippe. L.M. formår at binde den perfekte sløjfe på en historie, en sløjfe så smuk, så nænsom og blid, men alligevel stormende kraftfuld.  

For Valancy er det vigtigt, at udnytte de dage hun har tilbage, da hun får at vide at hun snart vil dø. Døden giver hende viljen til at gå imod hendes familie, bryde med konventionerne og følge sine egne vegne. Hun føler ingen sørgmodighed over, at hendes liv snart vil ende, tværtimod føler hun sig lettet for alle byrder. Kun med døden i sigte, kan Valancy leve.

"Who would endure lifte if it were not for the hope of death?"

søndag den 30. november 2014

En tur til Ønskeøen

Peter Pan flyver ind gennem vinduet i børneværelset hos familien Darling for at finde sin skygge, der er stukket af fra ham. Sådan møder han Wendy, John og lille Michael, og sådan begynder den klassiske fortælling, som har talt til fantasien og fastholdt både børn og voksne gennem de sidste hundrede år...
Peter inviterer de tre børn med sig til Ønskeøen, der ligger for enden af mælkevejen, og her møder Wendy og hendes to brødre De Glemte Drenge, som bor sammen med Peter under jorden.
De oplever en masse spændende ting da de møder andre beboere på Ønskeøen. Den lille fe klokkeblomst, som er noget så jaloux; de tapre indianer, som bliver gode venner med Peter og hans bande, efter at de har reddet høvdingedatteren Tiger Lilly; sørøverne fra Jolly Roger, som tager børnene til fange; og deres berygtede leder, Kaptajn Klo, som hader Peter Pan. Dog ikke så meget som han hader den tikkende krokodille...

"Peter Pan og Wendy", skrevet af J.M. Barrie, illustreret af Robert Ingpen, udgivet 2004 i anledning af 100 års jubilæum.

Denne fantastiske uforkortede historie om Peter Pan og Wendy, har jeg læst for min ældste datter. Vi har læst et kapitel hver aften, og hun har været helt opslugt af historien og bogens smukke billeder. Det er og vil altid være en af mine absolut yndlings eventyr, og nu også et af hendes håber jeg. Vi strøg igennem historien, og diskuterede gevaldigt undervejs, om det nu virkelig kunne passe, at Kaptajn Klo hed Jakob!? Min datter har selvfølgelig set Disney udgaven af Peter Pan (ligesom jeg selv), og sammen opdagede vi historien på ny.
Selvom jeg fortsat elsker historien, så var det billederne der fangede min opmærksomhed. Bogen indeholder de flotteste illustrationer, som man virkelig kan bruge tid på at studere. 


De mest stemningfulde og kunstneriske illustrationer jeg hidtil har set i en bog, og jeg nyder at bladre mellem siderne for at kigge på dem. Jeg fik nøje instruktioner fra min datter, om at sige til hver gang der kom et billede, og hun rev bogen til sig for at kigge (og snakke!) om dem. 
Det eneste minus ved denne uforkortede og ucensurerede udagve er, at den måske ikke helt passer til et barn på 6 år. Det er faktisk en rimelig barsk historie, med barske ord. Som en hver god mor, ændrede jeg nogle ord undervejs, men lod ellers historien være det den nu engang er; Eventyrlig!



fredag den 28. november 2014

Bogshopping i Århus

I går tog manden og jeg til Århus; ham med tøj i tankerne, og mig med bøger. (chok!)
Vi fik forvildet os lidt rundt på motorvejen, men endte ved vores destination tidlig formiddag. Århus centrum er et virvar af hyggelige gader, og massevis af butikker. Mit blik fangede en fantastisk bogantikvariat, Vangsgaard. En forholdsvis stor butik, stakket med bøger fra gulv til loft. Overalt tårnede de sig op, og jeg stod dybt betaget. Jeg strøg ind og ud mellem hylder, fra engelske paperbacks til danske hardbacks. Mit blik vandrede strategisk op og ned indtil mine øjne blev trætte og hovedet tungt. Der var alt fra billige bøger, børnebøger, nye bøger og gamle bøger - noget for hver en smag.

 

 

 

Det var fantastisk, men også overvældende, og det var en umulig opgave at nå det hele. Jeg kunne have købt mig fattig på ingen tid i denne butik, men jeg forsøgte at begrænse mig selv, og endte således ud med 3 købte bøger fra Vangsgaard.

 

"Sense and sensibility" af Jane Austen, fra den famøse Barnes & Nobles leatherbound classics, som jeg samler på. De er utruligt smukke i deres design, og jeg kan bruge timer på bare at kigge og røre ved dem.

"Historier fra jazztiden" af F. Scott Fitzgerald. En bog som jeg har læst flere anmeldelser af, og da jeg ikke har læst noget af ham endnu, tænkte jeg at dette var en oplagt mulighed.

"The year of the flood" af Margaret Atwood. Jeg har endnu ikke stiftet bekendtskab med Margaret Atwood, men hendes bøger lyder så spændende, og virker meget vellidt blandt læsere. Desuden er forsiden virkelig flot!:)

Turen gik videre til Bog & Idé, nærmere 3-4 forskellige Bog & Idé butikker. Utroligt at der er så mange af dem, men ikke én Arnold Busck!? Nå, men her fandt jeg også et par bøger, som helt klart skulle med mig hjem. Heriblandt endnu én fra B&N leatherbound classics, som de faktisk havde et ok udvalg af. De stod indbydende på en hylde midt i det hele, og jeg løb straks derhen. De var en anelse dyre, set i forhold til online-priser. Ikke desto mindre gav jeg mig selv lov til at købe 1 med hjem!


"The Brontë sisters three novels" af Charlotte, Emily og Anne Brontë. Den indeholder: "Jane Eyre," "Wuthering Heights" og "Agnes Grey."
Jeg har i forvejen "Jane Eyre" i en anden udgave, men har endnu ikke fået den læst. De sidste to har længe stået på min TBR-liste, og med bogen på hylden er der ingen undskyldning for ikke at komme igang:)

Derudover snublede jeg over en bog af en anden velkendt forfatter. En forfatter jeg heller ikke har læst noget af endnu.
Således blev den sidste bog; "Landline" af Rainbow Rowell. Hvad jeg kan tyde ud fra beskrivelsen bagpå, skulle det være en kærlighedsfortælling om et ægtepar der mister kærligheden til hinanden, og på en eller anden romantisk måde genfinder den igen. Jeg glæder mig til at se hvad den byder på.

Hvis i har læst nogle af disse bøger, er i velkomne til lige at skrive hvad i syntes om dem, og om hvorvidt jeg skal glæde mig eller forberede mig på skuffelse;)


 

onsdag den 26. november 2014

Den Fredløse

"Den Fredløse", skrevet af Carina Evytt, udgivet 2014, 5/5 Stjerner.
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

"Når historien er eviggyldig, bliver sted og tid ligegyldig."

Storbondens datter Anna er en ung pige, som på ingen måde har travlt med at blive voksen og gift. Trods hendes families ønske om et snarligt ægteskab, og en mere passende opførsel, trækker Anna i den modsatte retning. Hun har svært ved at affinde sig med de forventninger samfundet og hendes familie har til hende. Det samme føler tateren Rham, som arbejder på gården hvor Anna bor. Rahm er vant til at flakke vildt og vidt omkring, og kommer kun sommeren over for at arbejde for Annas far. De to får hurtigt en interesse for hinanden, og da Anna en dag finder et enhjørningeføl (Tigan), begynder deres venskab. Et vendskab der senere udvikles til en lidenskabelig kærlighed, og gensidig afhængighed af hinanden. Problemet er bare, at samfundet ikke lægger op til venskab mellem hvide og tatere, for slet ikke at nævne kærlighed!
Rham nægter at underkaste sig autoriteter, og bliver således et objekt for had - både for egnens gendarmerer og den magtsyge politiker Markstrand, men også for bønderne.
Anna nægter at støtte op om fremmedhadet, og kommer i problemer blandt naboer og familie.

En kamp for frihed, retfærdighed og retten til selv at vælge hvem man elsker begynder. Som bekendt har hver kamp sine tab, og denne er ikke en undtagelse.

Jeg har redet på Tigan, kysset med Rham og grædt med Anna!

Jeg elskede at læse historien om Anna og Rham! Efter at have vænnet mig til forfatterens skrivestil, kunne jeg finde mig til rette i historien. Først syntes jeg, at skrivestilen var lidt amatøragtig, men hvor tog jeg fejl. Denne ukomplicerede og letlæselige skrivestil gør blot at man kan lade sig opsluge af den smukke historie! Bogen starter som en barndomsdrøm, med skov, den første forelskelse og uskyldighed, og bevæger sig ind i den voksne bevidste verden. En verden hvor der er forskelle, straf, normer for passende opførsel, regler og fordømmelse. Det der binder Rham og Anna sammen gennem hele bogen, er enhjørningen Tigan. Tigan er et symbol på deres kærlighed og samhørighed, og når jeg tænker tilbage på historien, er der visse ting jeg burde have vidst ville komme.
Siderne fløj forbi mig, og jeg levede i et eventyr fuld af ild, grænseløs kærlighed og uretfærdighed. Et eventyr om tatere, dæmoner, enhjørninge, og nok den værste skabning af alle; det dømmende menneske. Kærligheden mellem Rham og Anna er så stærk, men samtidig sønderknusende, og man føler deres frustration, deres drømme og håb helt ud i fingerspidserne. 
Samtidig med at jeg læste følte jeg enorm vrede og afmagt på de to elskendes vegne, især da historien tog en uventet drejning, og ikke leverede mig en lykkelig slutning. 
Jeg ville ønske bogen aldrig sluttede, og håber at forfatteren leverer en fortsættelse!? 

Tusind tak til forlaget Tellerup for denne fantastiske bog! Og ikke mindst tak til forfatteren Carina Evytt, for at levere en uforglemmelig historie.





mandag den 24. november 2014

Mit Eventyrlige Sted

Knuste vinduer, sprækkede døre og afskallet maling. Nogle ser måske en faldefærdig hytte, eller måske endda et spøgelseshus. Jeg ser det smukke og mest fantastiske sted.
En hytte i skoven ligger øde hen. Glemt af mennesker og fortæret af naturen. Jeg var ude at gå en af mine sædvanlige ture i skoven, jeg gik væk fra stierne med et ønske om at se "den rigtige natur". Den vilde uforstyrrede natur, med mindst mulig risiko for at møde mennesker på min vej. Som jeg gik der i mine egne tanker, og nød solens stråler der varmede min røde næse, fik jeg øje på denne hytte. Omgivet af træer, mos, buske og alt smukt fra naturen. Jeg blev nærmest helt opslugt af den, og bevægede mig nærmere. Okay, måske ligner det lidt et spøgelseshus, for jeg var en lille smule bange. Jeg vidste jo ikke hvad der befandt sig indeni. Heldigvis stod hytten tom, og jeg bevægede mig rundt for at smugkigge ind af vinduer og sprækker.

Det var ganske sørgmodigt at se hytten så ensom og forladt. Mest af alt fordi jeg kunne se hvad det havde været engang - eller hvad det kunne blive til.

Jeg kunne se det mest eventyrlige sted, for både voksne og børn. Et sted med tid til nydelse, fordybelse og selvfølgelig bøger. Eventyrlige ekspeditioner i skoven, og fredfyldte tanker. Jeg forestiller mig hytten opbygget på ny, men nøjagtig den samme. De små mosbegroede trapper der gemmer sig overalt, og bringer én op til et nyt niveau af hytten. Jeg forestiller mig gamle døre, lange gardiner, ild i pejsen og bøger fra gulv til loft. Nørklede og mystiske nipsting, og store smukke malerier og hemmelige gemmesteder. Det jeg i sandhed forestiller mig, er et fristed - for mig selv. Et sted hvor jeg kan være mig uden forstyrrelser, hvor jeg kan dyrke min kærlighed til litteraturen, og fordybe mig i mine elskede bøger.  

Hvor ville det været skønt med et sted helt for sig selv, og tilbringe uforstyrrede og rolige dage dér. 


 

Jeg fik øje på en dør der var åben, og besluttede mig for at gå ind og kigge. Trods dets forfaldne tilstand, sikrede jeg mig lige at undgå uhyggelige overraskelser ved at råbe "hallo!"
Ingen svarede, og det tog jeg som en invitation. Det var med usikre ben jeg bevægede mig rundt på overettagen. Gulvene sank en smule under mine fødder, og der lød puslen alle steder fra. Der var så hyggeligt (i mit hovede), de mest fantastiske muligheder viste sig for mine øjne. En hyggelig læsekrog, hævet et stykke over resten af stuen. Store flotte vinduer og udgang til en lille altan. Der var støvet, spindelvæv overalt og en koncentreret lugt af "gammelhed". Men det var perfekt, lidt farligt og eventyrs-indbydende. 
 

Jeg overvejede, og jeg gentager; overvejede, at stjæle en lille bog med hjem. Som et minde, tror jeg, eller for bare at redde noget derfra. Men jeg gjorde det ikke, det føltes som om det ville forstyrre stedet og fjerne noget af den magi jeg synes der hviler over det. Jeg efterlod hytten uforstyrret, og uden at ændre eller stjæle noget. 

Efterladte genstande flyder overalt, slidte bøger, en rusten nøgle, møbler og porcelænsfigurer. For mange vil det ligne et mareridt, for mig er det drømmen. Hvad med Jer derude, har I et eventyrligt sted i drømmer om? 

onsdag den 19. november 2014

The Girl You Left Behind

"The Girl You Left Behind", skrevet af Jojo Moyes, udgivet 2012, 5/5 Stjerner.

ADVARSEL: SPOILERER KAN OG VIL HØJEST SANDSYNLIGT FOREKOMME I DETTE INDLÆG!!!

Jojo Moyes tager os endnu engang med på en fantastisk rejse. En rejse fuld af kærlighed, bedrag, krig og overlevelse. Bogens første del foregår i St Péronne, Frankrig i 1916. Her møder vi Sophie, som er gift med kunstmaleren Edouard Lefevre, og hendes søster Héléne, som bestyrer byens bar, Le Coq Rouge. Sophie og Héléne er adskilt fra deres mænd, og venter anspændt på deres hjemkomst. Første verdenskrig hærger, ikke kun i landet, men også i deres lille by, som er blevet besat af tyskerne. Indbyggerne bliver frataget alle bekvemmeligheder og værdigenstande. Maden er mere end sparsom, sygdom hærger og alle frygter for deres liv, hvor ulideligt livet end måtte være,
Sophie prøver ihærdigt at hjælpe byens folk, smugler mad rundt til de svageste, og indgyder håb i alle hun møder. Dog er alle ikke lige så optimistiske som hende, og snart går det op for Sophie at håbet, omend det er det sidste hun har at klamre sig til, er ved at svinde ud.
En tysk deling og dennes anfører Herr Kommandant beslutter sig for at indtage Le Coq Rouge, som spise sted for de tyske soldater. Sophie må magtesløst acceptere denne besættelse, og forberede tyskernes måltider. Herr Kommandant får en interesse for Sophie, men også den Sophie han ser i maleriet på væggen. Et maleri af Sophie malet af hendes mand Edouard inden han drog i krig. Sophie er nervøs for hans opmærksomhed, både den han tillægger hende, men endnu mere den han lader hvile over maleriet. Som tiden går svækkedes Sophies tro på Edouards hjemkomst, og da hun modtager nyheden om at han er havnet i en tysk arbejdslejr, ved hun at tiden er knap. Sophie sætter alt ind for at redde sin mand, hendes familie, hende selv og endda det sidste hun har tilbage af Edouard - maleriet. Hun prøver at overtale Herr Kommandant til at frigive Edouard, og tilbyder ham hendes portræt som betaling. Herr Kommandant har desværre en anden pris i tankerne, en pris som ender med at koste Sophie alt.


"Once it is done, it cannot be undone"     


Samtidig med at vi følger Sophie, følger vi også Liv. En kvinde i 30'erne i London. Hun bor i et stort, dyrt og tomt hus. Tomt, da hendes mand David døde fra hende. Liv går i sin egen verden, og undgår for alt i verden at leve, tænke og føle. Tynget af sorg over tabet af sin elskede David isolerer hun sig, og den længste samtale hun fører, er med maleriet på væggen. Et portræt af en kvinde, givet til hende af David kort før hans død. En dag møder hun Mo - en goth-udseende pige, som kommer ind på livet af hende. Skæbnen tildeler hende en mulighed for en ny kærlighed, da hendes veje krydses af Paul. Tingene begynder at lysne lidt for Liv, som for første gang i flere år har mennesker tæt på hende. Deres forelskelse er kortvarig idet Paul oplyser Liv om maleriets grufulde historie, og at der er mennesker der kræver at maleriet hjemvender til dets rette ejere. Liv begynder at jagte sandheden om maleriet.

Jeg har oprigtigt nydt at fordybe mig i denne tragiske kærlighedsroman. Historien om Sophie er ganske enkelt fantastisk forfærdelig, og man kan umuligt give slip. Jeg bliver trukket ind i deres desperation, deres modløshed og frygt. En altædende følelse af tab synger ud fra bogens smukke ord, og efterlader mig i et trist sind. Det var helt vildt spændende at følge de to forskellige, og så alligevel fuldstændigt ens, historier om de to kvinder Liv og Sophie. Begge kvinder oplevede tab, ensomhed, desperation og andre forfærdelige ting. Dette binder dem på en måde sammen, dét og så maleriet. En fortælling om desperation når den er på sit mørkeste, og en dræbende ensomhed, helt fra 1. verdenskrig, og til den moderne verden vi har idag. Jeg prøver virkelig at tøjle min begejstring, så jeg ikke spolere hele historien for Jer der læser med... umiddelbart går det ikke så godt! Men læs den, læs den hvis i elsker kærlighed der aldrig dør, elsker historie og Jojo Moyes!

tirsdag den 18. november 2014

Det er som om...

...at de danske bogbutikker i højere grad får øjnene op for en anden kundegruppe -et andet marked. Nemlig markedet for engelske bøger. Før i tiden var det meget begrænset hvad der befandt sig på disse hylder, enkelte inspirationløse paperbacks uden særlig tiltrækningskraft. Efter en tur rundt i Aalborg by, på jagt efter læsestof, gik det op for mig, at antallet af hylder med engelske bøger stiger.
 

Velkendte forfattere dukker op på hylderne, og lokker bogelskerne til. Jeg synes det er fantastisk at se interessen for engelsk litteratur påvirke boghandlernes indkøb. Jeg havde en kort samtale med en ansat i Arnold Busck, som fortalte at de i høj grad har opfanget læsernes interesse for de engelske bøger - og at vi i fremtiden kan forvente at se mere. En fryd for mine øre, da der bare er nogle bøger der fungere bedst for mig på deres originalsprog (og så er de jo også lidt mere til at overkomme i pris). Jeg håber at udvalget bliver endnu større, og endnu mere varieret. Da jeg var en tur i Bog&ide, blev jeg helt overrasket over at se Penguin-books på hylden. En behagelig overraskelse for Penguin-elskere som jeg.


Klassisiske børnebøger, som ofte er set på diverse bogblogs optager pladsen, og indbyder til fordybelse i et velkendt eventyr. For det meste er det paperbacks der kommer hjem til de små danske butikker, men indimellem dukker der en flot hardback op. De små og lidt mere skrøbelige paperbacks vinder i pris, men tit og ofte koster hardbacks "kun" en 50'er mere - og disse har som oftest et noget pænere cover. Måske en dag, bliver der også sat lidt mere fokus på bogskønhed blandt bogbutikker - det ville være vidunderligt at se de smukke og eftertragtede Barnes&Nobles, Penguin clothbound classics og så mange andre.

  

Jeg efterlod mit hjerte, og løb efter min fornuft - ud af Arnold Busck! På hylden stod to bøger jeg har haft på min TBR-liste i lang lang tid. "Miss Peregrine's home for peculiar children" og "Hollow city".
Jeg havde slet ikke forventet at se disse i en dansk bogbutik, og de sælsomme billeder lokkede noget så grufuldt.