mandag den 28. september 2015

Bogbloggertræf 2015


FORBERED JER PÅ ET LANGT INDLÆG (MANGE BILLEDER!):D

Jeg stod op til sol i ansigtet, duften af forår og et længe ventet bogbloggertræf forude. Hele 42 bogbloggere var samlet, hvilket var ret sejt!
Det var en absolut gennemført fantastisk dag/aften, fuld af grin, snak, god mad og masser af bøger! Jeg takker arrangørerne Irene, KarinRikke og Simone, for det kæmpe stykke arbejde de har lagt i, at skabe en perfekt dag for os bloggere!




Vi var så heldige, at få fornemt besøg af Rikki fra DreamLitt, som havde et par fine bøger med til os. Derudover Nadia Plesner, forfatter af "Simple living", som ikke alene forærede os hendes bog, men også hendes vanvittige, surrealistiske og utroligt spændende historie om kunstnerisk ytringsfrihed. En del bogbloggere havde ventet længe på, at se, høre og tale med Carina Evytt, forfatteren til "Den fredløse" (anmeldelse her) - Carina havde heldigvis god tid og tålmodighed til den lange kø af bloggere der ønskede en krusedulle i bogen!

























 Til sidst, men bestemt ikke mindst! - En kæmpe klapsalve og stort tak til alle sponsorerne!

Bookiebags
DreamLitt: http://dreamlitt.com – Blandede titler
EgoLibris: http://egolibris.com/forside/ - Blandede titler
Forlaget Facet: http://forlaget-facet.dk – Morika #1-2
Forlaget Iris: http://www.forlagetiris.dk - Blandede titler + Mammutjægeren, postkort
Forlaget Punktum: http://www.forlagetpunktum.dk – Blandede titler
Gads forlag http://gad.dk/GadsForlagdk.aspx - Blandede titler, sovemaske, pen, bolcher + div. merchandise
Gyldendal: http://gyldendal.dk – Rød opstandelse, postkort, notesbog
Hr. Ferdinand: http://hrferdinand.dk – Blandede titler
Jentas http://www.jentas.dk - Blandede titler, postkort, plakater
Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – Simple Living, Stolthed og fordom, postkort, badges, plakater
Modtryk http://modtryk.dk - 1 krimi + 1 lydbog, kuglepen, tatoo, pose + div. merchandise
Mofibo http://mofibo.com/dk/da/ - Net og t-shirts
Osuma http://osuma.dk - Værdikort
People’s Press http://www.peoplespress.dk - The Circle
Plusbog http://plusbog.dk Vand, net + div. merchandise
Politikens Forlag: http://politikensforlag.dk – Store små løgne
Rosinante & Co.: http://rosinante-co.dk - Mig før dig, 1. kapitel af ”Efter dig”
Tellerup http://tellerup.dk – Blandede titler
Turbine http://turbineforlaget.dk - Blandede titler
Ulven og uglen https://www.ulvenoguglen.dk - Hvad skoven skjuler
Konkurrencer
Alvilda http://alvilda.dk – Blandede titler
Book Eaters Convention: https://www.facebook.com/BookEatersCon  -2*2 billetter
Christina Ingerslev: http://elskminknaekkedeglorie.tictail.com - Elsk min knækkede glorie
Plusbog: http://www.plusbog.dk - Goodiebag
Saxo: https://www.saxo.com/dk/ - Gavekort på 500 kr.
Ulven og uglen: https://www.ulvenoguglen.dk - Bog
Vild med ORD: http://vildmedord.dk – Partoutbillet og net

Diverse

Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen: www.facebook.com/Auto-Møbelpolstring-VBørge-Jensen-733895723404694/timeline/ - Engangskrus og -glas

torsdag den 3. september 2015

Eventyr og børnelæsning



Min sparsomme læsetid bliver brugt i selskab med gamle velkendte eventyr. I favnen har jeg mine to børn, mellem mine hænder holder jeg "Eventyrbogen" af Peter Madsen. Vores øjne mættes af farverige illustrationer, vores hoveder fyldes med sødmefulde, (u)hyggelige og velkendte eventyr.


I en tid, hvor læsning må ned-prioriteres, er det skønt, at kunne forsvinde hen i børnelitteraturens verden. Historierne er ligetil, læsningen let og overskuelig. Desuden kræver disse bøger ikke noget af mig. Jeg forholder mig til intet, skal ikke huske detaljer for, at kunne forstå bogens følgende handling osv. Jeg kan bare læse, nyde, grine og lave sjove stemmer. Højtlæsning for børnene er vigtig i vores familie, og derfor bestræber jeg mig på, nogle gange, at lægge mine "voksen" bøger til side, og gribe et eventyr, som for en kort stund tryllebinder både børn og voksne sjæle.

I mit vindue ligger en halv-læst bog af Jojo Moyes, en god stak anmeldereksemplarer og nyindkøbte bøger. Ak ja, støvet må være deres selskab lidt endnu...
   





                             

torsdag den 6. august 2015

Mine 100 ting

"Mine 100 ting" skrevet af Lucy Dillon, udgivet 2015 ved Forlaget Bazar - 4/5 Stjerner
Dette er et anmeldereksemplar venligst sponsoreret af  Plusbog.dk

I bogen følger vi Gina, som er i starten af 30'erne. Hun har forbundet sin lidenskab, som er restaurering af gamle huse, med sit arbejde som projektleder i eget firma. Hun bor i et flot hus med sin mand Stuart - og ja, Gina har bare det hele!

Lige indtil den dag hun opdager, at hendes mand har en affære. Stuart var der for hende, da det allermest gjaldt. Da Gina fik konstateret brystkræft, støttede han hende mere end nogen anden. Dog gik det op for Gina, da behandlingen var overstået, at deres forhold havde ændret sig. 

Gina vælger, at flytte ind i en lille lejlighed og starte helt forfra. Desværre er der ikke plads til alle hendes ting, og hun laver derfor en liste over de 100 mest vigtige ting, som hun ønsker at beholde. Nogle af hendes ting giver hun til genbrugsbutikken, til hjælp for herreløse hunde. Det er svært for Gina, for i takt med, at hun får udvalgt hvilke genstande hun vil beholde, bliver hun mødt af fortiden. For at komme videre i sit liv, må hun tilgive andre, sig selv, og lære at give slip.


"Mine 100 ting" er en virkelig varm fortælling om kærlighed, tab og håb for fremtiden. Den handler om, at turde se sig selv i spejlet og om, at stå på egne ben (også selvom de sommetider vakler lidt). Det er i særdeleshed en chick-lit roman, men den handler om så meget mere end blot (ulykkelig) kærlighed. Den minder os om, at vi skal leve i nuet, og overveje hvad der i sandhed er vigtigt i livet. Nok er historien til tider meget rørende og lidt trist, men den er ligeså morsom og fyldt med livsglæde. 

Lucy Dillon har skabt en feel-good roman - og hun har gjort det med succes! Hendes anden roman "Ensomme hjerter og herreløse hunde," har vundet The Romantic Novelist Association's Novel of the Year Award, hvilket jeg mener er velfortjent.

Det kommer ikke som en overraskelse, at JoJo Moyes har beskrevet bogen, som: "Lovely!" Den er i sandhed elskværdig, og jeg skal være den første til, at bestille Lucy Dillon's (forhåbentlig) tredje roman hjem.










tirsdag den 9. juni 2015

Jeg har været på "En ny mission"

"En ny mission" skrevet af Tanja Lønberg Rasmussen, udgivet 2015, 4/5 Stjerner.
- Dette er et anmeldereksemplar, venligst tilsendt af Tanja Lønberg Rasmussen.

"En ny mission" er fortsættelsen til "Sarahs skytsengel" - anmeldelse finder i HER

I denne bog følger vi Sarah efter hun er undsluppet sin grufulde eksmand (Ulrik), og taget afsked med Jacob. Efter en lang kamp endte Ulrik bag tremmer, og Sarah tog sønnen med til Paris for, at starte en ny tilværelse. Hun følte ikke, at hende og sønnen Ryan var i sikkerhed i Danmark - heller ikke selvom Ulrik sad i fængsel. I Paris får hun langt om længe stablet en nogenlunde værdig tilværelse på benene, men freden forstyrres idet hun modtager nyheden om Ulriks flugt.

Den skrækslagne Sarah er ikke i tvivl om, at det blot er et spørgsmål om tid, før eksmanden finder dem, og forsøger desperat at forberede sig selv på det øjeblik han viser sig.
Der skal ikke gå længe før det øjeblik kommer...

Ulrik har "soldater" overalt, og med deres hjælp finder han Sarah og deres fælles søn Ryan. Hans eneste ønske er, at få Ryan og se livet ebbe ud af Sarah. Ryan bliver revet ud af Sarahs arme og forsvinder uden spor, men inden Ulrik får klemt det sidste liv ud af Sarah, skal han igennem hendes to soldater.

Uden Sarah er klar over det, har hun haft mere end bare én skygge foruden sin egen - og da skyggerne træder ud af mørket, er hun sikker på, at hun ser spøgelser.


Jeg har ventet på denne bog lige siden jeg læste sidste side af "Sarahs Skytsengel". Det var en "frygtelig" slutning, og jeg kunne ikke affinde mig med hvor den efterlod mig! 
"En ny mission" giver absolut spænding, drama, intriger og kærlighed på højt plan. Forfatteren har endnu engang vist, at hun kan få nerverne til at hoppe, forventningerne til at stige og hårene til at rejse sig. Trods det, at bogen i bund og grund omhandler det samme, og tilmed de samme personer, er den alt andet end kedelig.

Desværre følte jeg også bare, at der var noget der ikke stemte overens - men jeg kan endnu ikke sætte ord på hvad det er. Det eneste der som sådan irriterede mig ved bogen var faktisk slutningen. Den var bare slet ikke hvad jeg havde forventet. Jeg havde forventet noget vildt, noget bombastisk, noget genialt. Luften fes så at sige, lidt ud af ballonen.

Når det er sagt, så var jeg helt vild med, at bogen bryder alle de forestillinger jeg havde, og gav mig overraskelser til det sidste.    




søndag den 7. juni 2015

Er det bare dig?


"Spiser du her?"
"Ja."
"Tager du det ikke med?"
"Nej, jeg spiser her."
"Kun dig?"
"Ja, kun mig."


"Jeg kan se du har reserveret én billet."
"Jep."
"Okay, indtil videre har du hele salen for dig selv."
"Skønt!"
"Så det er bare dig."
"Jep, det er bare mig."

I går besluttede jeg mig for, at jeg ville forkæle mig selv. Jeg ville give mig selv en middag og en tur i biografen, bare mig - og hvor var det fantastisk skønt!

Jeg var inde og se filmen "Far From The Madding Crowd," som er baseret på Thomas Hardys klassiske roman fra 1874. Thomas Vinterberg har instrueret, og dét med stor succes - efter min mening. Det er en utrolig smuk og dramatisk film, som foregår i 1800-tallets england. Her følger vi den unge Bathsheba Everdene, som lige har arvet sin onkels gård. Bathsheba er en handlekraftig og meget selvstændig kvinde, og styrer gården og landbruget med hård hånd. De daværende kønsroller gør, at den smukke nye landejer tiltrækker sig en del opmærksomhed. Snart er hun splittet mellem tre vidt forskellige bejlere, og opdager, at kærligheden har skygger.


Jeg fandt mig selv hypnotiseret af filmen, og var dybt betaget af både handling, musik og det visuelle. Den er så smuk, på alle leder og kanter, og utroligt bevægende! "Far From The Madding Crowd" har uventet sneget sig ind på mig, og dermed også på listen over yndlings film.

Er der nogle af jer der har været inde og se filmen, eller læst bogen, og hvad synes i?


lørdag den 28. marts 2015

New books on the blog



Februar og marts måned er fløjet forbi, og jeg har nu indset, at jeg stort set ingen bøger har købt! Postkassen har ikke gemt på pakker fra TBD, Plusbog eller saxo. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med dét, men min konto er da glad. Jeg giver min eksamensstress skylden for min skrumpede læsetid - og bogkøbstid! Ikke desto mindre, har jeg været så heldig at modtage nogle anmeldereksemplarer, både fra Tellerup og Plusbog, så mange tak til dem.


Jeg faldt over et super godt tilbud på Kate Morton' bøger i Føtex, og snuppede dem med mig hjem! Jeg har hørt en masse gode ting, og læst mange fine anmeldelser af hendes bøger - så jeg kunne jo ikke modstå de flotte hardbacks til 69 kr.

Det varer dog ikke længe før jeg besøger TBD igen, da jeg har en del bøger, som jeg virkelig gerne vil eje! Bøger som jeg er total stresset over, at jeg ikke har stående trygt og godt på min hylde.






fredag den 20. marts 2015

The Sleeper and the Spindle

"The Sleeper and the Spindle" skrevet af Neil Gaiman, illustreret af Chris Riddell, udgivet 2014 ved forlaget Bloomsbury Publishing, 4/5 Stjerner.

Neil Gaiman levere en pragtfuldt nyfortolkelse, af de eventyr vi alle kender så godt. I den lille graphic novel, rumsterer historien om Tornerose og Snehvide, men også lidt om Rapunzel. Vi bliver taget med ind i en fortryllet verden, hvor alle mennesker synes, at falde i en magisk og uendelig søvn. 

Tre dværge, som er ude for at købe en gave til dronningen, møder en forsamling af fortvivlede landsbyboere, der har forsamlet sig på en kro. De beretter om en søvn der gradvist indtager by efter by, ligesom søvnen er ved at indtage dem. Landsbyboerne fortæller dværgene om det mystiske sagn. Et sagn om en pige, der blev forbandet som spæd. Dværgene styrter afsted mod dronningens slot, i håb om, at hun ved hvad der skal gøres. 

Dronningen, som i øvrigt er på vej til sit bryllup, må drage ud på en farlig færd, ledsaget af de tre dværge... 

Jeg blev tryllebundet af Neil Gaiman' twistede historie, og den måde han viklede eventyrene ind i hinanden. Den var uforudsigelig, overraskende, besynderlig og magisk! Dertil kommer de eminente illustrationer af Chris Riddell, som jeg kunne studere i timevis. De flotteste og mest detaljerede tegninger, som passede så fint til denne bog. En udsøgt fornøjelse, at være i selskab med Gaiman igen!




Mælkebøttebarn i blomst

"Mælkebøttebarn i blomst" skrevet af Tina M. L. Campbell, 4/5 Stjerner. (anmeldereksemplar)

Det handler om drømme, det handler om håb. Om vilje, om stædighed og styrke. Det handler om Tina...


I bogen "Mælkebøttebarn i blomst," følger vi Tina, og hendes hjerteskærende, og gribende fortælling om barndommen. Livet med en alkoholiseret far, og en handicappet mor er barskt og fuld af daglige kampe, som efterlader dybe og permanente ar. Moderen magter ikke, at tage kampen op mod faderen, og tilværelsen eskalerer i familien. Faderen er i den grad et manipulerende og egoistisk væsen, som bl.a. vælger, at slæbe sin datter med på værtshus - uden omtanke eller betænkeligheder! Når faderen træder ind i det lille hjem, følger den trykkede og angstfulde stemning med. Tit og ofte, må Tina overhøre sin far kaste med ukvemsord, eder og forbandelser, når tingene ikke går efter hans hovede. Trods faderens uhyrlige opførsel, føler Tina sig knyttet til ham. Hendes loyalitetsfølelse over for sin far, gør hende til et nemt offer for hans udnyttelse. Uden noget andet menneske at søge trøst og støtte hos, fortsætter Tina sin færden i et miljø uegnet for børn. 

Da moderen endelig forlader faderen, og tager Tina med, fortsætter uroligheden i Tina. Hun føler sig ikke elsket af sin mor, og føler sig ikke som en del af en familie. Da hun møder sin far igen, har han en ny familie, og Tina må indse, at heller ikke her hører hun hjemme. Til gengæld finder Tina sin plads i livet, et sted hun hører til, og en familie hun kan kalde sin egen.

I bogen følger vi alle aspekter af tilværelsen hos et omsorgssvigtet barn. Familiens dysfunktionelle forhold, kommunens mangelfulde tilstedeværelse, besøgende hos krisecenteret, og den indre kamp der foregår hos et barn,- og sidenhen ung kvinde. 

Jeg åbnede denne bog med en knude i maven og presserende tårer, for jeg vidste, at den ville knuse mit hjerte. Dog fandt jeg, at samtidig med, at historien giver ondt i hjertet, giver den også et lille smil på læben. Man kan, som læser, ikke lade være med at smile, når Tina gang på gang rejser sig, og kæmper videre. Hendes tro på sig selv, på kærligheden, og et bedre liv er inspirerende for os alle. Tina er ukuelig og viljestærk, hvilket gør, at hun overkommer det ene svigt efter det andet. Hun bryder mønstret, bryder op af asfalten og sejre mod alle odds.

"Mælkebøttebarn i blomst" er andet og mere end blot en fortælling, det er en sandhed, som kun de færreste har mod nok til, at råbe op om. Det er en fortælling, som giver de mange mælkebøttebørn et talerør og en stemme. En barndom fuld af svigt og ensomhed, som kryber ind under huden på enhver læser. Den er så inderligt livsbekræftende! 

tirsdag den 17. februar 2015

The buying of more books than one can read, is nothing less than the soul reaching for infinity.



Jeg er efterhånden ved at samle mig en pæn stak, af ulæste bøger. Flere gange er jeg blevet spurgt om, hvorfor jeg køber flere bøger, når jeg allerede har massevis stående derhjemme.
Helt objektivt set, er det selvfølgelig fornuftigt nok, at læse de bøger man har, inden man investere i nye.

Men...

Jeg køber bøger, fordi jeg elsker dem, fordi de skaber et frirum for mig midt i en travl hverdag, fordi jeg elsker ord, og de historier de skaber. Når jeg kigger på mine fyldte hylder, får jeg en kildende fornemmelse i maven. For jeg ved, at blandt de sider, i alle disse bøger, venter min næste rejse - mit næste eventyr. De bøger jeg køber, er bøger jeg har til hensigt at læse. De er nøje udvalgt, og planlagt ind i fremtidig læsning. Det sker selvfølgelig også, at jeg impulskøber, eller får købt en bog, hvor jeg bagefter tænker "jeg får den ALDRIG læst", men det er vel bare en del af at være en læser?


Det handler vel også om, at jeg som læser efter lyst, og derfor har brug for variation blandt mit læsestof. Jeg vil ikke tvinge mig selv til at læse en bog. Jeg vil læse en bog fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være. Derfor er det skønt at vide, at et eller andet sted på hylden, er der en bog som passer til mit humør.



Nogle gange svigter min intuition mig, og jeg får købt en bog, som jeg var sikker på ville være lige noget for mig, og så viser det sig, at jeg har ramt helt ved siden af. Andre gange satser jeg, i håb om at opdage værker inden for andre genre. Jeg ønsker og søger hele tiden mod, at udvide min læse-horisont, og i det forsøg skal der altså være plads til fejl.

Jeg samler på specifikke bøger, og derfor køber jeg en bog til min samling, hvis den står til en god pris. Jeg ejer flere udgaver af samme bog, fordi jeg sætter pris på bogskønhed. Jeg elsker at eje mine yndlingsbøger i en smuk udgave, som matcher den enestående historie, som jeg føler den bærer på.


Som så mange andre lever drømmen om et hjemmebibliotek stærkt inde i mig.  Hver en bog, er en mursten i den drøm. Mine mursten skal være smukke indeni og udenpå, de skal symbolisere mit læser-liv. Mine mursten skal være, præcis som jeg vil have dem; perfekte og u-perfekte, læste og ulæste, glemt eller husket. Elsket hver og en.



søndag den 15. februar 2015

Litterære ulykker i Århus

Så skete det igen. Endnu en tur til Århus, og endnu en stak bøger fulgte med mig hjem. Denne gang tog jeg turen sammen med den skønneste veninde Line, og sammen ransagede vi alle bogbutikker i Århus gågade. 

Alt imens snakken gik om bøger, gode og dårlige læseoplevelser osv. fandt flere og flere bøger vej ned i poserne. Heldigvis havde jeg været så klog, at medbringe en stor rygsæk, og den
blev fyldt til bristepunktet. Tak til Line - for den hyggeligste dag, næste gang rammer vi Boghallen!;)





"A Christmas Carol" af Charles Dickens, "Just So Stories" af Rudyard Kipling, og "The Little Prince" af Antoine De Saint-Exupéry. Disser 3 bøger er købt i den børnefine udagve fra Wordsworth Classics.

"What I know For Sure" af Oprah Winfrey - jeg har ikke lige sat mig ind i, nøjagtig hvad bogen handler om, men muligvis indeholder den tanker om livet, set udfra Oprah's perspektiv. Hun taler så flot, og jeg kan kun forestille mig, at hendes ord er mindst lige så smukke på skrift. Bogen er lille og virkelig bedårende, med silkebånd!


"The Sleeper and The Spindle" af Neil Gaiman. En nyfortolkning af de klassiske eventyr om Snehvide og Tornerose. Bogen indeholder nogle virkelig smukke og detaljerede illustrationer!



"Love Letters of Great Men" af Ursula Doyle. En samling af kærlighedsbreve fra blandt andet John Keats, Lord Byron og Beethoven.



"Fanny Hill" af John Cleland. En erotisk klassiker, som jeg længe har haft et godt øje til.


"The Book of Tomorrow" af Cecelia Ahern. En bog om bøger kan man umuligt modstå!
"Among Others" af Jo Walton. En fantasy roman om sort magi, hekse og båndet mellem søskende (tror jeg nok!)


"Shadow of the Wolf" af Tim Hall. En slags nyfortolkning af eventyret om Robin Hood. Vi får historien fra en ny vinkel, og med helt andre sandheder. Jeg glæder mig enormt meget til at begynde på denne bog, og se hvad Tim Hall har at byde på. Den lyder virkelig interessant og dyster!